Opdateret 7. september 2026 · Sådan sammenligner vi
Varmegenvindingsanlæg til hele huset
Et centralt anlæg ventilerer hele boligen gennem kanaler og genvinder varmen fra udsugningsluften. Her er de anlæg, der sælges i Danmark — med producenternes egne tal og den standard, tallene er målt efter.
Sammenlign alle 43 anlæg efter boligstørrelse →
Sådan læser du tallene
Tre tal afgør, om et anlæg passer til dit hus: luftmængden ved 100 Pa (den ærlige kapacitet), luftmængden inden for 1.000 J/m³ (bygningsreglementets loft over elforbruget — det er dét, der bestemmer, hvor stort et hus anlægget må betjene) og lydniveauet ved en oplyst luftmængde. Varmegenvindingsprocenten fylder mest i markedsføringen, men er det tal, der er sværest at sammenligne — derfor står den på modelsiderne med sin standard, ikke som overskrift.
Hvad bygningsreglementet kræver
BR18 sætter minimumskravene, og de er værd at kende, før du taler med en installatør:
- Luftskifte: min. 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal (§443) — 150 m² ≈ 162 m³/h · 250 m² = 270 m³/h
- Udsugning: køkken min. 20 l/s (72 m³/h) · baderum min. 15 l/s (54 m³/h) · wc-rum uden bad min. 10 l/s (36 m³/h) · bryggers min. 10 l/s (36 m³/h) — §443, stk. 5
- Varmegenvinding: tør temperaturvirkningsgrad min. 80 % — gælder hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig (§435)
- Elforbrug: SEL maks. 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig (§438). Betjener anlægget flere boliger, er loftet 1.200 J/m³ (§436)
Kilde: bygningsreglementet.dk. De fleste anlæg her ligger klart over 80 %, men ikke alle: enkelte ErP-tal ligger under grænsen. Det betyder ikke uden videre, at anlægget ikke må bruges — BR18 måler tør temperaturvirkningsgrad, og ErP måler ikke helt det samme. Men det er værd at kigge efter.
Derfor rangerer vi ikke efter varmegenvindingsprocent
Det tal, der fylder mest i markedsføringen, er samtidig det, der er sværest at sammenligne. Producenterne måler efter flere forskellige regelsæt — ErP (ecodesign 1253/2014 og energimærkning 1254/2014), EN 13141-7, tyske DIBt og Passivhaus-instituttet — og de svarer ikke til hinanden. Zehnders ComfoAir Q350 står med 94 % efter ErP, men 91 % efter både DIBt og Passivhaus: samme anlæg, tre procentpoints forskel alene på regelsættet. Dertil kommer, at ét regelsæt ofte opgiver et interval frem for ét tal. Dantherms HCV 400 P2 er et godt eksempel: databladet angiver “fra 89 % til 96 %” efter EN 13141-7 hen over driftsområdet, og markedsføringen bruger naturligt nok toppen. Virkningsgraden stiger nemlig, når luftmængden falder — så “op til”-tallet gælder sjældent ved den luftmængde, huset faktisk skal bruge.
Derfor sætter vi ikke procenten øverst. Vi angiver den på hver modelside sammen med den standard, den er målt efter — men vi rangerer efter noget, der faktisk kan sammenlignes: hvor meget luft anlægget leverer, og hvor stort et hus det rækker til.
Hvor stort et hus kan anlægget klare?
Det er nok det spørgsmål, folk oftest får et upræcist svar på. Producenternes egne m²-angivelser svinger voldsomt — Dantherms produktside skriver “op til 450 m² eller mere” om HCV 500, mens deres egen BR18-tabel for samme anlæg siger 250 m². Flere producenter oplyser slet ikke noget tal, så det, forhandleren skriver, er et gæt.
Men det kan regnes ud, og regnestykket er kort:
BR18 kræver 0,30 l/s pr. m² — det svarer til 1,08 m³/h pr. m².
Maks. boligareal = luftmængde (m³/h) ÷ 1,08
Et anlæg, der leverer 270 m³/h, kan altså betjene ca. 250 m². Men — og det er den afgørende detalje — man skal regne med den luftmængde, anlægget kan levere inden for BR18’s elforbrugsloft på 1.000 J/m³, ikke med maksimalkapaciteten. Et anlæg kan altid komme under elforbrugsloftet ved at køre langsommere; det leverer så bare mindre luft. Derfor er “luftmængde ved 1.000 J/m³” det tal, der reelt afgør, hvor stort et hus anlægget må betjene.
Vi angiver begge tal på hver modelside, hvor producenten oplyser dem. Og bemærk: det er husets opvarmede etageareal, der tæller — ikke grundplanen.
Slå tallet efter i EU’s egen database
Boligventilationsaggregater med energimærke skal registreres i EPREL — EU’s produktdatabase for energimærkning. Registreringen er producentens egen, men den er offentlig, og den er det tætteste, man kommer på et myndighedstal. Hvor vi har kunnet finde registreringen, linker vi til den på modelsiden, så du selv kan kontrollere tallet. Det er ikke lykkedes for alle anlæg: EU’s fritekstsøgning er lukket for offentligheden, så en registrering kan kun findes, hvis producenten selv oplyser nummeret.
Vi gennemgik 605 registreringer på tværs af ti producenter. Tre ting er værd at kende, før man læser et energimærke:
1. Energiklassen følger styringen — ikke selve anlægget
Flere producenter registrerer det samme fysiske anlæg flere gange, én gang pr. reguleringstype. Flexit Nordic S3 står som klasse A med den ene styring og klasse B med den anden — samme kasse. Zehnder gør det samme: ComfoAir Q350 er A+ med sensorstyring og A med manuel. Og Vaillants recoVAIR VAR 260/4 rykker fra A til A+ alene ved at tilføje en CO2-føler.
Konsekvensen: et “A+” i en annonce siger ingenting, hvis ikke reguleringsvarianten står der også. Spørg altid, hvilken styring klassen gælder for — og om den er med i prisen.
2. Nogle registreringer har fortegnsfejl
Nøgletallet bag energiklassen hedder SEC og skal være et negativt tal for anlæg med varmegenvinding — anlægget sparer mere energi, end det bruger. I gennemgangen fandt vi registreringer, hvor tallet står som positivt. Det gælder blandt andet hele Genvex’ sortiment og en del af Nilans nyere registreringer, og fejlen går igen i de officielle databladsudskrifter. Selve størrelsen af tallet ser rigtig ud — det er fortegnet, der mangler. Klasserne er derfor formentlig korrekte, men tallet skal læses med det forbehold.
3. Databasens landefelt siger intet om dansk tilgængelighed
EPREL har et felt for, hvilke lande produktet markedsføres i — men det er leverandørens egen erklæring, ikke dokumentation for, at der findes en dansk forhandler. Vaillants anlæg står registreret for hele EU/EØS, men Vaillant sælger ikke ventilation i Danmark overhovedet. Vi kontrollerer derfor altid tilgængeligheden mod danske forhandlere frem for mod databasen.
Rotor eller modstrøm?
Det er det valg, der oftest forvirrer. Kort fortalt: rotorveksleren overfører også fugt tilbage til boligen, så indeluften bliver mindre tør om vinteren, og den fryser sjældnere til. Modstrømsveksleren holder de to luftstrømme fuldstændig adskilt og har typisk 100 % bypass, så den kan køle med kold natteluft om sommeren. Begge dele fungerer fint i et dansk parcelhus — forskellen mærkes mest i meget tætte huse med tørt vinterindeklima.
Anlæggene
Klik på et anlæg for den fulde gennemgang med kilder. Tallene er producenternes egne — vi angiver standarden, hvor den er oplyst.
